Geologisk Set - Det sydlige Jylland

Formålet med bogen er at give undervisere og andre naturinteresserede bedre mulighed for at opleve, studere og forstå de geologiske processer og naturområder i det sydlige Jylland.
I bogens indledning er der en gennemgang af regionens geologiske udvikling i de seneste 25 millioner år. Her findes en ny opfattelse af den miocæne udvikling i Syd- og Midtjylland. Istidslandskabet med de kuperede moræneformer mod øst og bakkeøerne og hedesletterne mod vest er beskrevet og illustreret med flere kort, blandt andet et helt nyt geomorfologisk kort over regionen. Også kysternes udformning og dynamik er fyldigt omtalt. Det gælder både den unge, bugtede Lillebæltskyst og den modne, udrettede Vesterhavskyst med barriereøer og Vadehavet.

 

Den centrale del af bogen gennemgår 26 lokaliteter. Alle lokaliteterne har national og regional betydning, og nogle har endda international bevågenhed. Efter den geologiske beskrivelse af hver lokalitet følger en omtale af stedets særlige værdi, og hvordan det bedst beskyttes. Bogen har fyldige litteraturhenvisninger og et engelsk og tysk resume.

AntalTitelPrisMedlemspris
Geologisk Set - Det sydlige Jylland 216,00216,00
Alle priser er ekskl. moms og levering

Varenummer027
SerieAndre udgivelser
ForfatterEigil Torp Olesen
RedaktørLennie Boesen
Udgivelsesår2005
Omfang168 sider
Udgave1. udgave, 1. oplag
ISBN87-7702-417-6
FagGeografi, Andet
MålgruppeLærer, Andet
ProdukttypeHåndbog
ProduktformatBog

Varerne er lagt i indkøbskurven

Køb mere