UDESKOLE - Undervisning uden for klasseværelset

UDESKOLE - Undervisning uden for klasseværelset er en lærerhåndbog til 5.-6. klasse, der gør det nemt at tage undervisningen ud i nærmiljøet og gennemføre udeskole. Bogen indeholder 25 fagopdelte forløb, forslag til tværfaglige forløb og kopiark. Alle forløb introduceres grundigt og er tilrettelagt efter Forenklede Fælles Mål.

Udeskole handler om at aktivere alle skolefag i en integreret undervisning, hvor læring i og uden for klasseværelset spiller tæt sammen. Eleverne lærer om nærmiljøet i nærmiljøet, om naturen i naturen og om samfundet i samfundet.

Bogens forfattere er lærere og har begge over ti års erfaring i at praktisere udeskoleundervisning. Se mere nederst under fanen "Læs mere".

De fem valgte undervisningsmiljøer er repræsentative for de fleste egne af Danmark og indeholder forløb til følgende fag:

Byen
Fag: Dansk, historie, håndværk og design, idræt, matematik

Grøftekanten
Fag: Billedkunst, dansk, historie, håndværk og design, natur/teknologi

Kirkegården
Fag: Billedkunst, dansk, historie, kristendomskundskab, matematik

Søen
Fag: Billedkunst, dansk, engelsk, idræt, natur/teknologi

Skolegården
Fag: Dansk, engelsk, idræt, matematik, natur/teknologi.

AntalTitelPrisMedlemspris
UDESKOLE - Undervisning uden for klasseværelset490,00441,00
Alle priser er ekskl. moms og levering

Varenummer4010
SerieAndre udgivelser
ForfatterUlrik Engkær Hansen og Charlotte Åsell Pedersen
IllustratorFrank Madsen
Udgivelsesår2014
Omfang164 sider
Udgave1. udgave, 1. oplag
ISBN978-87-7702-802-1
FagDansk, Historie, Idræt, Kristendomskundskab, Matematik, Natur/teknologi, Billedkunst, Engelsk, Materiel design
Målgruppe4. - 6. klasse, 5. klasse, 6. klasse, Lærer
ProdukttypeLærerhåndbog
ProduktformatBog

Forfatterne

Ulrik Engkær Hansen er uddannet lærer i 2002 med linjefag i dansk, idræt, natur/teknologi og musik. Har arbejdet med og udviklet udeskoleaktiviteter i alle årene. Har desuden en pædagogisk diplomuddannelse som naturfagsvejleder (PD).

Charlotte Åsell Pedersen er uddannet lærer i 2002 med linjefag i idræt, engelsk, dansk og håndarbejde. Har samarbejdet med Ulrik Engkær Hansen om udvikling af udeskoleaktiviteter. Har desuden forestået kurser og praksisdage om udeskole for andre undervisere og har siden 2011 været bestyrelsesmedlem i foreningen UdeskoleNet.

Faglig konsulent

Peter Bentsen er kandidat i idræt og psykologi (2004) og ph.d. i pædagogik og landskabsforvaltning (2010), begge fra Københavns Universitet. Han har skrevet ph.d.-afhandlingen "Udeskole: outdoor teaching and use of green space in Danish schools" med fokus på udeskoleaktiviteter i grundskolen. Modtog i 2011 UdeskolePrisen 2011. Er seniorforsker ved Health Promotion Research, Steno Diabetes Center, hvor han arbejder med forskning, udvikling, undervisning, formidling og konsulentarbejde inden for pædagogik, bevægelse, sundhedsfremme og uformelle læringsmiljøer med et specifikt fokus på udeskole. 

Varerne er lagt i indkøbskurven