Kortlære - Lost

at bruge, læse og lave kort
Intro

Har du nogensinde prøvet at fare vild?

Måske for du vild i et øde område eller i en stor menneskemængde. Hvad gjorde du så for at finde hjem eller tilbage til det kendte?

Måske kunne du huske noget om, hvor du kom fra. Måske kunne du huske retningen eller bestemte pejlemærker i form af bygninger, særlige træer m.m.

Hvis du havde en mobil, ringede du sikkert bare til nogen for at få hjælp. Men hvordan forklarede du så, hvor du befandt dig?

Måske havde du et kort, som kunne hjælpe dig. Eller måske kunne du huske hovedtræk af kortet.

Du kan lære om

  • kortets signaturer og målestoksforhold
  • hvordan kort kan laves i lag, GIS
  • hvorfor der er forskellige typer af kort
  • hvad kort kan bruges til
  • fordele og ulemper ved en globus i forhold til kort
  • at Jorden er inddelt i længdegrader og breddegrader
  • hvordan man laver kort ud fra satellitbilleder og flyfotos
  • hvordan man kan orientere sig med en GPS.
Emner

Kortets sprog

Efter en gennemgang af et korts lag (GIS), signaturer, højdekurver, målestoksforhold og navne øver du dig på at læse et kort.

Korttyper

Du bliver præsenteret for ni forskellige korttyper og skal derefter analysere om et kort at godt til at vise det, det skal.

Kortlægningens historie

Tre gamle kort viser hvordan kortene og Verden har forandret sig. Det ser du når du sammenligner de gamle kort med nutidige.

Fra globe til kort

Jorden er kuglerund, men kort er normalt flade. Opgaver viser globens indretning og hvordan man løser problemet fra rund til flad.

Satellitkort

En GPS modtager signaler fra satellitter, så du kan bestemme hvor du er. Du skal lave GPS-løb til de andre i klassen og selv løbe et andre har lavet.

Kort fra flyfoto

To flotte flyfoto giver dig mulighed for at studere lodfotos og 3D-kort og læse om hvordan de laves og bruges til at tegne kort efter.

Gode kort kan redde liv

To vidt forskellige kort over samme område giver anledning til at sammenligne og vurdere hvilket kort man bør bruge når man vandrer i bjergene.

Kort over undergrunden

Kort kan ikke bare vise det vi kan se. Du får eksempler på kort der viser kloakker og vandledninger, grundvandsforhold og forurening.

Dit indre kort

Du skal tegne dit eget kort. Måske et kort der viser din skolevej som du husker den, eller et kort der er opstået af din fantasi.

Kortet som verdensbillede

Du får svaret på hvorfor Europa ligger midt på sitets verdenskort. Og du skal finde de ændringer der er sket på et Europakort de sidste 40 år.