Vi søger forlagsredaktør til naturfag

Erfaren forlagsredaktør til naturfag

Vær med til at udvikle fremtidens digitale læremidler til grundskolen

-  i inspirerende omgivelser i hjertet af København

  • Har du erfaring med redaktion af digitale læremidler? 
  • Tror du på, at undervisning er vejen til at ændre verden?
  • Vil du indgå i et stærkt team?

Kan du svare ja til de tre punkter, så læs straks videre.

Vores læremidler til naturfag tager udgangspunkt i elevernes hverdag. De skærper deres nysgerrighed og lyst til at arbejde med naturfag. Den undersøgende tilgang gør, at eleverne hele tiden selv er med til at opdage naturfagene i stedet for, at de bliver præsenteret for dem.

Som et af de førende forlag inden for natur/teknologi, geografi, biologi, fysik/kemi og matematik har GO Forlag valgt at fokusere på det tværfaglige mellem naturfagene og matematik. Vi er desuden det eneste forlag, som udgiver atlas både trykte og digitale udviklet til grundskolen og stx.   

Vores samarbejdspartnere er de skarpeste forfattere fra skoleverdenen, illustratorer og grafikere samt fremsynede lærere og konsulenter. Sammen skaber vi læremidler med pædagogisk-didaktisk bearbejdet fagstof tilpasset og målrettet de enkelte klassetrin fra 1.-10. klasse og naturvidenskab på stx og hf. Vores arbejde bygger på nytænkning og solid faglig viden samt stor lyst til sammen at skabe de allerbedste læremidler.

Dine opgaver og ansvar


Du får en nøglerolle som forlagsredaktør.

Følgende opgaver indgår i stillingen:

  • Projektledelse og konceptudvikling
  • Udvikling samt faglig og sproglig bearbejdning af manuskripter i samarbejde med forfattere, grafikere og illustratorer
  • Deltagelse i videreudvikling af portalernes funktioner og brugervenlighed
  • Udbygning og vedligeholdelse af eksterne samarbejdsrelationer
  • Deltagelse i præsentationer, konferencer og fagmesser

Du skal have erfaring med og forståelse for de digitale arbejdsprocesser og muligheder. Redaktionen arbejder med udvikling af digitale læremidler i Umbraco CMS.

Dit job vil indeholde store som små opgaver, der kræver, at du er kreativ, omhyggelig og har stor interesse for digitale mediers muligheder i fremtidens naturfagsundervisning. Du arbejder selvstændigt og kan prioritere dine opgaver. Du har lyst til at indgå i et team, hvor vi udveksler ideer og sparrer med hinanden.

Du refererer til den adm. direktør.

Dine kvalifikationer

  • Erfaring som forlagsredaktør
  • Relevant uddannelse på kandidatniveau og gerne undervisningserfaring fra grundskolen eller undervisning af lærerstuderende på læreruddannelsen
  • Behersker det danske sprog perfekt i skrift og tale
  • Fungerer godt i et udviklingsmiljø med høje kvalitetskrav og stramme deadlines

Personlighed

  • Selvkørende, ansvarsfuld og resultatorienteret
  • Kreativ og nysgerrig
  • Udadvendt og kommunikerende
  • Gode samarbejdsevner 

Vi tilbyder

Hos os er der ”højt til loftet”, og vi kan lide at udfordre os selv og hinanden.

Vi har en flad organisationsstruktur med kort vej fra idé til handling. Vi er et team af meget engagerede og ambitiøse kollegaer, som kan få ting til at ske. Du får gode muligheder for at sætte dit eget præg på arbejdet.

Yderligere information og ansøgning

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer inkl. frokost. Du får løn efter kvalifikationer og erfaring. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte adm. direktør Tove From Jørgensen på tlf. 40 36 32 88. Send din ansøgning og dit cv til tfj@goforlag.dk senest den 15. januar 2023.

Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt.

Om GO Forlag A/S

GO Forlag udgiver digitale læremidler og bøger til grundskolen og gymnasiet med særligt fokus på naturfagene/naturvidenskab og matematik. Læremidlerne er kendetegnet af høj faglighed, kvalitet og nytænkning med henblik på at styrke elevernes nysgerrighed, undren og lyst til at afprøve, eksperimentere og blive klogere. Forlaget med de i dag 15 medarbejdere samt eksterne forfattere, udviklere, grafikere, trykkerier og andre samarbejdspartnere har til huse i Københavns centrum tæt ved Hovedbanegården. Forlaget blev grundlagt i 1975 og ejes af Geografforbundet.

18. november 2022