Mød os på LærFest København

Danmarks Læringsfestival har skiftet navn til Lærfest København og afholdes d. 16.-17. marts 2022 i Bella Center. Mød GO Forlag på stand 118 og få ny inspiration til naturfag og matematik. På standen kan du:

  • Bestille bøger med 20% messerabat
  • Vinde et valgfrit Xplore-klassesæt
  • Hente gratis kort og plakater til klasseværelset
  • Få en faglig snak med vores medarbejdere
  • Se alle de spændende læremiddelnyheder

Kom med på vores gratis oplæg

  • Onsdag d. 16/3 kl. 14.15 – Lokale E:
    Matematikkens abstrakte begreber gennem konkrete erfaringer
    For matematiklærere i 4.-9. klasse.
    Matematikkens abstrakte begreber kan være vanskelige at håndtere for eleverne. Gennem aktiviteter knyttet til virkelighedens helt konkrete fænomener og repræsentationer kan eleverne imidlertid få erfaringer og genkendelige billeder på matematikfaget, og disse kan kobles til fagets abstrakte ideer og mønstre. I oplægget gives eksempler på, hvilke udsnit fra virkelighedens verden der kan være udgangspunkt for begrebsudvikling hos eleverne.
    Oplægsholder: Mie Engelbert Jensen, lektor i matematik og redaktør på Xplore Matematik.

  • Torsdag d. 17/3 kl. 14.15 – Lokale D
    Inspiration til naturfagene
    For naturfagslærere i 7.-9. klasse
    Undersøgelser er helt centrale i naturfagsundervisningen og bidrager i høj grad til at motivere eleverne. Bliv præsenteret for konkrete undersøgelser fra Xplore-systemerne og oplev, hvordan undersøgelserne i sammenhæng med øvrige kompetenceområder bidrager til udvikling af elevernes naturfaglige kompetence. På oplægget bliver du ligeledes opdateret på både de nye skriftlige prøver,
    nye fællesfaglige fokusområder og på den fællesfaglige prøve.
    Oplægsholder: Ulla Hjøllund Linderoth, naturfagskonsulent, forfatter på Xplore og formand for Opgavekommissionen i biologi.

Oplæggene kræver ikke tilmelding, så mød bare op!

 

18. januar 2022