Nye funktioner på Xplore portalerne
Ny notefunktion der følger eleverne på tværs af portalerne
Den nye notefunktion følger eleverne på tværs af portalerne og gør det muligt at organisere deres noter i en eller flere digitale notesbøger alt efter behov. Med den nye notefunktion er der en høj grad af valgfrihed, hvilket gør det nemmere at lave et system der passer til den enkelte elev. Notefunktionen er elevernes egen, men de har også mulighed for at dele den med læreren.
Eleverne finder notefunktionen når de logger ind oppe i højre hjørne ved siden af deres navn.
Vi udvikler fortsat på notefunktionen, så der med tiden vil komme endnu flere muligheder for elevernes notering. For eksempel er planen at de skal kunne indsætte henvisninger til tekst og billeder, indsætte skærm, webcam - og lydoptagelser samt tabeller der kan downloades til Excel, .
Vi håber også, at I har lyst til at give feedback på notefunktionen, så vi kan tilrette den bedst muligt til jeres ønsker og behov ude på skolerne.
Automatisk gemmefunktion i opgaver
Vi har gjort det endnu nemmere for dine elever at gemme deres opgaver på Xplore portalerne. I stedet for, at de skal trykke på en knap, gemmer den nye funktion automatisk elevernes besvarelser undervejs. For at der ikke opstår tvivl, giver funktionen løbende status på, hvornår opgaven er gemt, som illustreret på nedenstående billede.
Opdateret besvarelsesfane
Udover den nye gemmefunktion, så har vi også opdateret vores besvarelsesfane, så du som lærer kan danne dig et overskueligt overblik over din klasses besvarelser samt den enkelte elev i et givent forløb. Den opdaterede besvarelsesfane muliggør også at eleven kan danne sig et overblik over sine egne resultater.