Spar 50% på alle 1. udgaver af bøger fra Xplore. Se bøgerne her

Stillingsopslag: Salgs- og marketingkoordinator (barselsvikariat)

Vær med i et forlag som med stor succes udvikler og sælger digitale læremidler og bøger til grundskolen og gymnasiet - i inspirerende omgivelser i hjertet af København

Vil du arbejde med:

  1. Kommunikation om læremidler til naturfagene og matematik
  2. Indhold til hjemmeside, nyhedsbreve, annoncer og SoMe
  3. Salg, kundeservice og -support

Er svaret JA på disse tre spørgsmål, så læs straks videre.

Din ansættelse er et barselsvikariat med start så hurtigt som muligt og til 1. oktober 2024.

Dine opgaver og ansvar
Du kommer til at arbejde bredt med både nyudvikling og den daglige drift inden for kommunikation/marketing og salg/kundeservice i forlaget.

Følgende opgaver indgår i stillingen:

Kommunikation:

  • Opsættelse og udsendelse af nyhedsbreve
  • Opslag til Facebook, LinkedIn og Instagram
  • Marketingmaterialer og annoncer
  • Koordinering/håndtering af og deltagelse i messer, kurser og events

Salg og kundeservice:

  • Rådgive, sælge og servicere vores kunder pr. telefon og pr. mail
  • Tilbudsgivning samt opfølgning
  • First line support til kunder
  • Håndtering af abonnementer og bogordrer
  • Arbejde med data i forlagets ERP-system

Du kommer til at indgå i forlagets team for kommunikation, salg og kundeservice på fem personer.

Du samarbejder tæt med forlagets redaktører og eksterne grafikere.

Sammenfattende er der tale om såvel store som små opgaver, der kræver præcision, vedholdenhed og stor interesse for seriøs og sælgende kommunikation samt nye mediers muligheder. Desuden skal du holde af og trives med administrative opgaver inden for salg og kundeservice. Du arbejder selvstændigt og har mulighed for at præge din hverdag.

Du refererer til den adm. direktør.

Dine kvalifikationer

  • Uddannelse inden for kommunikation, marketing eller salg - formentlig på kandidat- eller bachelorniveau. Du kan også have en anden uddannelse og have erfaring med arbejdsopgaverne.
  • Minimum to års erfaring
  • Behersker det danske sprog perfekt i skrift og tale
  • Fungerer godt i et udviklingsmiljø med høje kvalitetskrav og stramme deadlines
  • Forretningsminded
  • Har du erfaring med mailplatform, designværktøjer, CMS-system og CRM/ERP-system vil det være en fordel.

Personlighed

  • Selvkørende, ansvarsfuld og resultatorienteret
  • Evne til at arbejde struktureret og tænke skematisk
  • God til at arbejde efter koncepter i samarbejde med kolleger
  • Udadvendt, kommunikerende, servicemindet
  • Kreativ og nysgerrig

Vi tilbyder

Hos os er der ”højt til loftet”. Her er inspirerende, og vi kan lide at udfordre os selv og hinanden.

Vi har en flad organisationsstruktur med kort vej fra idé til handling. Vi er et team af meget engagerede og ambitiøse kollegaer, som kan få ting til at ske, og vi giver gerne hinanden en hånd. Du får gode muligheder for at sætte dit eget præg på arbejdet.

Din frokost er inkluderet i de 37 timer.

Yderligere information og ansøgning
Stillingen er en fuldtidsstilling. Du får løn efter kvalifikationer og erfaring. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte adm. direktør Tove From Jørgensen på tlf. 40 36 32 88. Send dit cv og ansøgning hurtigst muligt til tfj@goforlag.dk. Indkaldelse til samtale vil ske løbende.

Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt.

Om GO Forlag A/S
GO Forlag udgiver digitale læremidler og bøger til grundskolen og gymnasiet med særligt fokus på naturfagene/naturvidenskab og matematik. Læremidlerne er kendetegnet af høj faglighed, kvalitet og nytænkning med henblik på at styrke elevernes nysgerrighed, undren og lyst til at afprøve, eksperimentere og blive klogere. Forlaget med de i dag 12 medarbejdere samt eksterne forfattere, udviklere, grafikere, trykkerier og andre samarbejdspartnere har til huse i Københavns centrum ved Hovedbanegården. Forlaget blev grundlagt i 1975 og ejes af Geografforbundet.

08. september 2023