Kan bittesmå organismer som bakterier virkelig kommunikere med hinanden?

Nanna undrer sig, da biologilæreren fortæller, at en forsker har udviklet en metode, der kan opsnappe, hvad bakterier hvisker om. Metoden går ud på, at patienten spytter i en lille bakke. En dråbe spyt placeres herefter på en sensor, der kan måle tilstedeværelsen af en farlig bakterie, der hedder Pseudomonas aerugionsa. Denne bakterie er ifølge WHO én af de tre farligste bakterier i Verden og især for patienter ned nedsat immunforsvar, som har lungesygdommen Cystisk fibrose. Metoden bygger på, at man ved, bakterier kommunikerer med hinanden ved at udskille molekyler. Det gør små mikroorganismer i stand til at koordinere aktiviteter i kroppen og på en måde aftale, hvornår de skal sætte angrebet ind i kroppen, så det gør mest mulig skade. Bakterierne kan ved hjælpe af kommunikationen koordinere angrebet på kroppen, så immunforsvaret ikke kan følge med i bekæmpelsen af angrebet. Det kan være livstruende for patienter med nedsat immunforsvar.

Den omtalte bakterie, Pseudomonas aerugionsa, udskiller et molekyle, der hedder pyocyanin. Det opfanges af sensoren i det nyudviklede måleapparat i så små koncentrationer, at det vil svare til, at bakterier hvisker til hinanden. Når bakterierne opdages på så tidligt et tidspunkt i angrebet, kan en behandling med antibiotika hurtigt dræbe bakterierne, inden de når at gøre skade på kroppen. Opfindelsen er derfor med til at redde menneskeliv.