I september 2015 blev Verdens stats- og regeringsledere enige om at underskrive en aftale om at arbejde for en mere bæredygtig udvikling for hele Verden og dermed for alle levende organismer på Jorden. Aftalen blev formuleret i 17 verdensmål med i alt 169 delmål. Inden vedtagelsen havde et stort netværk af statsledere, forskere og konsulenter arbejdet i 3 år for at nå til den aftale. Fra januar 2016 begyndte arbejdet for de 17 verdensmål, og tidsperioden for arbejdet løber til 2030.

I verdensmålene indgår fx mål om at afskaffe fattigdom, bekæmpe ulighed og arbejde for større ligestilling mellem kønnene. Men mange af målene er også møntet på naturen omkring os. Vi skal arbejde for biodiversiteten på landjorden og i havene og sikre rent drikkevand for fremtidens generationer. Der skal også være endnu mere fokus på genbrug og på at mindske forbruget i de vestlige lande. Det er ambitiøse mål, der kræver markante politiske beslutninger og velvilje hos befolkninger i hele Verden. Vi skal have en forståelse for naturens mekanismer og kredsløb for at kunne forstå vigtigheden af, at alle lande samarbejder for at nå de 17 verdensmål: målene om, at der i fremtiden arbejdes for en mere social, økonomisk og miljømæssig udvikling for fremtidens generationer.