På vej hjem fra skole ser Storm en avisoverskrift: ”DNA-spor fælder forbryder”. Storm har hørt om DNA i biologiundervisningen, og at det er én af de største opdagelser inden for biologi nogensinde. Han synes, det er spændende at vide, hvordan man egentlig fandt frem til DNA-molekylet og læser om det, da han kommer hjem: I 1950’erne arbejdede forskningsgrupper på universiteter i hele Verden på at finde frem til, hvordan den kemiske opbygning af DNA var.

Man vidste på daværende tidspunkt, at et arveligt stof blev overført fra forældre til afkom, men man vidste ikke, hvordan stoffet var opbygget. Forskere vidste betydningen af at kende til arvestoffets opbygning og vigtigheden for deres karriere i at være de første til at beskrive det.

Der var stor konkurrence blandt forskere, og man samarbejdede ikke på tværs af forskergrupperne. Vi ved i dag, at kortlægningen af DNA skete på baggrund af uvenskab og svigt. To forskere, Watson og Crick, på det engelske universitet Cambridge forsøgte at bygge modeller af DNA-molekylet ud fra teoretisk viden. Samtidig arbejdede forskere i London med at frembringe eksperimentelle data om DNA ved hjælp af røntgenstråling. Den kvindelige forsker, Rosalind Driver, ønskede ikke at vise data til forskerne fra Cambridge, men hendes samarbejdspartner snød hende og viste dem til Watson og Crick. På baggrund af disse data byggede de den korrekte og nu berømte model af DNA.

Vi ved i dag, at DNA-molekylet er opskriften på liv, og at DNA kan bruges til så forskellige ting som at opklare forbrydelser, lave ny medicin til fx bekæmpelse af kræft og til at kortlægge, hvordan dyr og planter ligner hinanden.

DNA findes i alle celler, og opskriften på liv er derfor den samme, uanset om det er en bakterie, plante eller et dyr.