Fra vandløb munder vandet ud i havet, en fjord eller en sø. Noget af vandet fordamper. Når vandet fortættes og nedkøles, falder det som nedbør over land eller vand. Følger man et vandmolekyles rejse, kan det veksle mellem forskellige tilstande: Gas, flydende eller fast form. Uanset hvilken tilstandsform, vandet er i, hænger to hydrogen og et oxygenatom altid sammen i ét molekyle, H₂O. Kun hvis vandmolekylerne optages i en levende organisme, kan det indgå i kemiske reaktioner og blive splittet ad i atomer. Det kendes fra respirationen og fotosyntesen.

Sammen med vand siver næringssalte ud i vandløb og floder. Negative ioner som fx nitrat (NO₃^-) binder sig ikke til jordens ler- og humuspartikler og bliver derfor udvasket. Mængden af næringsioner i vandet kan give et indtryk af vandkvaliteten i vandløb og floder. Er der mange næringsioner, kan det være et tegn på, at vandløbet er næringsrigt og forurenet af næringsioner. Da vandløbet primært transporterer næringsionerne videre til eksempelvis havet, er effekten på organismer i vandløbet sjældent særlig stor i de mindre vandløb.

Rundt om i Verden findes mange større vandløb, kaldet floder. Mange er forurenende med blandt andet organisk stof og næringsioner, fordi der blandt andet tilføres dårligt renset spildevand til vandløbene.
Den store flod Ganges i Indien har sit udspring i Himalayabjergene og løber efter 2.500 kilometer ud i Den Bengalske Havbugt.

En flod som Ganges siges at være hellig. Derfor valfarter folk til byer ved Ganges for at bade i den og drikke vandet. Mange mener, at vandet i Ganges har en helbredende effekt. Ganges modtager dårligt renset spildevand fra de tætbebyggede områder, den løber igennem, samt aske fra afbrænding af lig. Indhold af næringssalte og sygdomsfremkaldende bakterier er derfor meget højt. Forskere fraråder derfor folk at drikke vand fra Ganges og andre vandløb.