Hvem har retten til vandløbet? Er det mon fiskeren, familien i kano, eller er det laksen, som skal have et godt gydested?

I stenalderen bosatte befolkningsgrupper sig ved vandet for at have nem adgang til blandt andet mad og drikke. Munkene satte net ud og lavede laksegårde, så de kunne få friske fisk.

Det rindende vand kan få vandmøller til at køre rundt. Vandet får et vandhjul til at dreje rundt. Energien overføres til tandhjul, og energien bruges til sidst til at få store møllesten til at dreje rundt. Lægger man korn imellem to møllesten, bliver kornet malet til mel. Vandmøller er også blevet brugt til at drive savværker. Nogle gange byggede man dæmninger for at lave vandfald, der gav mere energi til møllehjulet. Derfor kunne man mere effektivt male korn eller save træ.

I det forrige århundrede blev flere naturområder omdannet til marker, og landbrugsmaskinerne blev større. Det betød, at landbruget blev mere intensivt. Man udrettede de naturligt slyngede vandløb, så de fik et lige forløb. De udrettede vandløb fyldte ikke så meget i landskabet, så man kunne udnytte landbrugsjorden bedre. Før vandløbene blev udrettede, var det flere gange om året nødvendigt, at grave vandløbene fri for planter. Planterne i vandløbet fik vandstanden til at stige, så de omkringliggende marker ikke blev oversvømmede.