Emne

Energi til bevægelse

Fra hvile til bevægelse

Du kender sikkert situationen: Du er kommet for sent hjemmefra og skal nå bussen for at komme i skole til tiden. Du ser bussen i det fjerne og begynder at spurte efter bussen. Du når frem, lige inden bussen kører, du finder din plads og i nogle minutter efter er du stadig forpustet. Hvad sker der i kroppen?

I det øjeblik man begynder at løbe, har kroppen behov for mere ilt. Lungeventilationen svarer ikke til musklernes iltbehov, så i de første minutter af løbet er kroppen i iltunderskud. Kroppen skal have dækket iltunderskuddet for at have tilstrækkelig energi til at fortsætte arbejdet. Derfor begynder den at tære på energireserverne.

I musklerne findes energireserver i form af glykogen og ATP. De to stoffer er oplagret i musklerne og kan nedbrydes uden oxygen. Nedbrydningen frigiver energi til musklernes arbejde.

Nedbrydningen uden ilt giver langt mindre energi end en nedbrydning med ilt. Alligevel kan processen være livsvigtig i situationer, hvor du skal reagere hurtigt, fx springe for dit liv.

Efter et par minutter er dit åndedræt og pulsen forøget, og efterhånden svarer iltoptagelsen til iltforbruget. I denne periode af arbejdet får musklerne energi ved en almindelig respirations-proces, hvor glukose og ilt omdannes til carbondioxid, vand og energi.

Iltoptagelsen i forhold til tiden efter at man er begyndt at løbe. I starten svarer iltoptagelsen ikke til iltbehovet, først efter ca. 2½ minut er vejrtrækningen kraftig nok til at dække iltbehovet.