Plastik, der smides i havet, bliver via havstrømme samlet i fem store områder i verdenshavene. I havet bliver større plastikstykker nedbrudt til mindre dele vha. solens bølgernes kraft og UV-stråling. De fem store områder kaldes i medierne for ”plastikøer”. I virkeligheden er der ikke tale om øer, men nærmere områder, hvor koncentrationen af plastik er højere end normalt. Samlet set har de fem områder en størrelse som hele Afrika. Man mener, at der er ophobet ca. 270.000 tons plastik i verdenshavene. Ca. 92 % er mikroplast. Ser man derimod på vægten, udgør makroplast (plast over 5 mm) den højeste andel. Det er først de senere år, forskere er begyndt af forstå omfanget og konsekvenserne af plastikforureningen i verdenshavene. Meget tyder på, at plastik påvirker naturen og organismer, der indgår i fødekæder: Små organismer som dyreplankton filtrerer vandet for de mikroskopiske plastpartikler, og i fisk, havfugle, havskildpadder og hvaler har man fundet rester af plastik i fordøjelsessystemet.