Emne

Satellitter

Rundt om Jorden kredser tusinder af satellitter, som har mange forskellige opgaver.

Efter at den første satellit, Sputnik 1, blev sendt op i 1957, er der kommet mange flere satellitter til. De mindste er små og vejer omkring 1 kg. De gør det muligt for universiteter at lave forskningsprojekter, hvor de indsamler egne data. Den største satellit er ISS, Den Internationale Rumstation, der er bemandet og vejer 450 tons.

Det er dyrt og energikrævende at sende en satellit i kredsløb om Jorden. Men det kræver ikke energi at holde den i kredsløb, når den først er anbragt. Tyngdekraften fra Jorden sørger for den nødvendige kraft. Jo tættere en satellit er på Jorden, jo kortere er omløbstiden. En satellit tæt på Jorden har en omløbstid på ca. 90 minutter. Månen er meget længere væk og har en omløbstid på under en måned.

Rundt om Jorden kredser tusinder af satellitter i forskellig afstand og med forskellig hastighed og placering i forhold til Jorden. Satellitterne har mange typer opgaver.