Kigger du op på nattehimlen en stjerneklar nat, kan du næsten ikke undgå at se en satellit. ”Stjerner”, som bevæger sig jævnt over himlen, er satellitter. Der findes mange ubemandede satellitter, der kredser omkring Jorden. Det er fx vejrsatellitter og kommunikationssatellitter.

Du kan også være heldig at se den eneste rumstation, der for tiden er i kredsløb omkring Jorden. Det er Den Internationale Rumstation. På engelsk hedder den "International Space Station", som forkortes til ISS. Rumstationen er et resultat af et internationalt samarbejde, der har USA og Rusland i spidsen. Danmark deltager også og er med til at lave dele af rumstationen. I 2015 kom den første danske astronaut, Andreas Mogensen, til ISS, hvor han var i 9 dage. I 2023-2024 er han igen på rumrejse og opholder sig på ISS i 6 måneder.

Rumstationen er bygget af moduler der ligner olietønder. Modulerne sendes op til rumstationen og samles et for et. Et modul vejer mellem 4 og 20 tons og har en diameter på 4,5 m. Man har bygget ISS af moduler, fordi der ikke findes raketter, der kan løfte en hel rumstation op på én gang. ISS fylder omtrent som en fodboldbane.