Synsfejl kan afhjælpes ved at supplere øjet med briller eller kontaktlinser. Men man kan også korrigere ved at ændre på øjet selv. Alle de dele af øjet, som lyset passerer, bidrager til brydningen af lyset. Man kan derfor ændre brydningen ved at ændre form på hornhinden, der er øjets yderste del. I praksis gøres det ved at fjerne materiale fra hornhinden ved hjælp af en laser.
Ved den simpleste teknik, PRK, arbejder man direkte på hornhindens overflade. Ved nærsynethed fjernes mest materiale tæt på den optiske akse. Herved kommer hornhinden til at virke som en spredelinse. Omvendt ved langsynethed.
Ved andre teknikker frigøres først et lag af hornhinden, en "flap". Flappen bøjes væk fra det underliggende lag af hornhinden, der herefter bearbejdes med laseren. Herefter lægges flappen tilbage. Ved LASIK dannes flappen ved at hornhinden spaltes med en kniv. Efter operationen er hornhinden tyndere, og flappen kan gå løs, derfor er LASIK uegnet for nogle erhverv og sportsgrene. Ved LASEK udgøres flappen kun af hornhindens yderste cellelag, der ved hjælp af et opløsningsmiddel løsnes fra resten af hornhinden. LASEK påvirker ikke hornhindens styrke mere end PRK.
Laserbehandlingen starter med en almindelig synsprøve, som viser hvor stor brillestyrke, der skal formes frem i hornhinden. Laseren er computerstyret og former hornhinden med korte impulser med en diameter på 1-2 mm. Computeren måler øjets småbevægelser og styrer laserstrålen herefter.
Det er muligt optisk at måle mindre defekter i øjets optiske system. Hvis laseren korrigerer for disse defekter, er det muligt ved laserbehandling at opnå et unaturligt skarpt syn.
Gammelmandslangsyn skyldes manglende evne hos øjets linse til at ændre brændvidde. Det kan man ikke ændre på ved laserbehandling, men det er muligt at udskifte den naturlige linse med en kunstig.
