Case

Hvornår flytter du hjemmefra?

Gennemsnitlig alder for unge mennesker når de flytter hjemmefra.

Har du tænkt på, at du en dag skal flytte hjemmefra? Måske kender du nogle, der er flytte hjemmefra, fx en storesøster eller bror. Hvor vil du gerne flytte hen, hvis du helt selv kan bestemme?

Måske er du begyndt at overveje, om du skal på efterskole i 8. eller 9. klasse? I Danmark er de unge i gennemsnit 21 år, når de flytter hjemmefra for første gang. Har du prøvet at flytte sammen med din familie? Det kan være, at du er flyttet til en anden bolig eller en anden egn.

I Danmark flytter mere end hver tredje person i gennemsnit i løbet af fem år. Det er mere end i resten af Europa, hvor det i gennemsnit kun er knap hver femte, der flytter bosted.
De unge er den aldersgruppe, der flytter mest. Ofte flytter de unge ca. hvert andet år i de første år, efter at de er flyttet hjemmefra. Hvorfor tror du, at de unge flytter så tit?
Det kan være en stor omvæltning at flytte hjemmefra.
Hvis du skal læse videre, skal du undersøge, hvor der er skoler eller uddannelser, som du gerne vil ind på. Når du er kommet ind på en uddannelse, skal du bl.a. finde ud af:

  • hvor du kan bo?
  • om du kan bo på skolen eller på et kollegie?
  • hvor meget det må koste?
  • om du kan og vil bo sammen med andre?
  • hvilke transportbehov og muligheder du vil få, når du er flyttet

I din klasse har I nu snakket om det at flytte hjemmefra. I vil gerne vide, hvad andre elever mener om det.