Mt. Everest blev besteget for første gang i 1953.
I 1963 nåede seks mennesker toppen. Nu er der 400-500 bjergbestigere og mindst lige så mange sherpaer, dvs. omkring 1.000 personer i alt, der hvert år forsøger at bestige bjerget. Sherpaer er lokale folk, der lever af at være guider for bjergbestigerne. Hvert år dør der bjergbestigere rundt om i verden.

Mange af dem dør på verdens højeste bjerg, det 8.848 m høje Mount Everest.

Forholdene på bjerget er ekstreme. Muligheden for at nå toppen afhænger bl.a. af at kunne forcere stejle bjergsider og lodrette gletsjer spalter. Desuden skal man kunne udholde den tynde luft og kulden.

Vejrforholdene er afgørende for, om bjergbestigerne når toppen. Mange har været tæt på at komme helt derop, men de er vendt om igen pga. kulde eller snestorm.

Efterhånden som der er kommet flere bjergbestigere, er der opstået et nyt problem. Bjerget er blevet overbefolket. Dvs. at man ikke kan komme til for hinanden. Især på det sidste stykke kan der opstå kø for at komme helt op på toppen. På grund af vejret er der er kun nogle få dage, hvor det er muligt at nå helt op på toppen. De fleste forsøger at nå toppen i maj, inden monsunregnen kommer. Ved toppen af bjerget når temperaturen ikke over frysepunktet. Gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned er –18 °C og i den koldeste måned er den –36° C. Følelsen af kulde forøges yderligere af, at det ofte stormer med vind af orkanstyrke. I gennemsnit når vinden op på orkanstyrke hver 4. dag, med vindstyrker der når op på 280 km i timen. I foråret 2019 var det kun muligt at nå toppen i 5 dage især pga. vindforholdene. På de dage opstod der lange køer. Den 22. maj i 2019 var der fx en kø på 250 personer, der ville prøve at nå til tops.

Få timers ventetid i den bidende kulde og tynde luft medfører stor risiko for at dø. Man mener, at mindst to mistede livet pga. den lange ventetid i køen d. 22. maj 2019.