Solen står højest på himlen i et bælte mellem den nordlige vendekreds og den sydlige vendekreds. I gennemsnit vil Ækvator være det område, hvor Solen står højest gennem hele året. Solen står i zenit ved Ækvator ved jævndøgn den 20. marts og 22. september.

Når Solen står højt på himlen, sker der en kraftig opvarmning af jorden. Der dannes et kraftigt lavtryk, som trækker luft til sig fra nord og syd. Corioliskraften bevirker, at vindene afbøjes, så det bliver en nordøstlig og en sydøstlig vind. Vindene, der blæser ind mod Ækvator, kaldes for passaterne.

Når vindene mødes, kaldes det for konvergens. Da det foregår i troperne, kaldes det for den intertropiske konvergenszone eller blot ITK-zonen. ITK-zonen viser, hvordan lavtrykket ved Ækvator forskydes gennem året.

ITK-zonen forskydes med solhøjden. Hvis jordens overflade var helt ensartet, ville ITK-zonen ligge ved den nordlige vendekreds ved sommersolhverv og ved den sydlige vendekreds ved vintersolhverv. Men nu er Jorden ikke ens. Den består af oceaner, bjerge og forskellig vegetation. Derfor flytter ITK-zonen sig ikke lige meget overalt. Den flytter sig ikke så meget over oceanerne, fordi temperaturen i havet er mere konstant end over land.

I midten af ITK-zonen, hvor luften stiger til vejrs, opstår et smalt bælte med vindstille. Det kaldes for kalmebæltet.