I stormvejr presser vinden vandet ind mod kysterne, og der dannes høje bølger. Når vinden kommer fra vest, presses vandet også ind i de indre danske farvande. Det kaldes for vandstuvning,
fordi vandet stuves sammen. Når blæsten aftager, strømmer vandet den anden vej. Ofte fanges vandet i bugter og fjorde, hvorved vandstanden stiger og måske medfører oversvømmelser.

Det er sjældent, at en orkan rammer Danmark, men det er ikke ualmindeligt, at en storm med vind stød af orkanstyrke rammer landet. I fremtiden vil der være risiko for, at lavtliggende områder vil blive til havområder, så landarealet bliver mindre. Ved at bygge diger, høfder og andre former for kystsikring kan landområderne bevares.

Mange steder sørger naturen selv for at lave kystsikring. Klitterne ved kyster beskytter landet bag klitrækkerne mod oversvømmelser. Men hvis de ikke beplantes, vil vinden blæse sandet væk fra kysten. Derfor beplanter man klitterne med hjælme og marehalm. Rødderne fra disse planter kan holde på sandet, så sandfygning undgås.

Ofte er naturkatastrofers konsekvenser delvis skabt af mennesker selv. Når man fx vælger at bygge sommerhuse tæt på kanten af en klint, har man også valgt at leve med stor risiko for, at huset forsvinder i havet en dag.

Naturens kræfter har altid forandret landskaberne. Det vil naturkræfterne blive ved med. Som mennesker kan vi påvirke de naturlige processer, men ikke forandre dem.