Udsyn

Fremtidens energiøer i Danmark

I Nordsøen og ved Bornholm

Sådan forestiller planlæggerne sig, at en energiø kan komme til at se ud. Rundt om øen ligger mølleparker, der producerer elektricitet, som samles på øen. Herfra er der forbindelse til el-nettet i Danmark og andre lande.

Det er besluttet, at Danmark skal være et CO2 neutralt land i 2050. Allerede i 2030 skal udslippet af CO2 være reduceret med 70 %.

Det betyder, at de fossile brændsler kul, olie og naturgas skal erstattes med såkaldt ”grøn energi”, der ikke udleder CO2. Det er energi produceret af vindmøller, solceller, biogasanlæg og andre vedvarende energikilder. Det betyder også, at vores forbrug skal laves om. Vi skal fx i fremtiden anvende elektriske køretøjer og maskiner, der bruger strøm fra vindmøller og solceller. Vi skal også bruge energien mere effektivt, end vi gør i dag.

For at få nok vedvarende energi skal der etableres to energiøer med tilknyttede vindmølleparker. Den ene skal placeres i Nordsøen mindst 60 km fra kysten. Den anden er Bornholm, der i forvejen er placeret i Østersøen i et område med havvindmøller.

Kapaciteten på energiøen i Nordsøen regner man med senere at kunne udbygge til mindst 10 GW, hvilket svarer til lidt mindre end 1,5 gange det nuværende energiforbrug i Danmark.

Danmark er det første land i verden, der bygger en kunstig energiø, men det forventes, at landene omkring Nordsøen også vil lave energiøer, som skal forbindes i et stort netværk.

I perioder med megen vind vil der være overskud af el. På øen kan den overskydende elektricitet omdannes til gas eller flydende brændstof, fx til hydrogen (H2), der bl.a. kan anvendes i industrien, som flybrændstof og til skibstransport. Brændstof udviklet vha. energi fra sol og vind kaldes for Power-to-X.

I tilknytning til energiøerne skal der opstilles så mange store havvindmøller, at de tilsammen kan levere 5 GW, hvilket svarer til det årlige elforbrug i 5 millioner husstande i 2030.