Mennesker og maskiner

Intro

    Har du et ur? Ser du TV? Kører du i bil med din mor? Måske har du endda prøvet at flyve? Det kan også være, at du har været ude på havet i en båd. Du har nok en computer. Og nogen bruger helt sikkert en støvsuger, der hvor du bor. Er det dig? Hvis du havde levet for 150 år siden, havde du ikke hørt om de ting. Bortset fra uret og båden. Der var ikke noget TV. Der var heller ikke biler eller fly, som dem vi kender i dag. Men måske havde din far haft et stort rundt ur i lommen. Et ur med tal og visere, som han skulle trække op hver dag. Uret kan man bruge til at måle tiden, og til at holde styr på tiden. Hvornår synes du, det er smart at have styr på tiden? Vi skal i gang med at måle. Vi skal måle tid. Vi skal måle ting. Er du klar? Klar, parat, tryk start.