Dyr og planter kæmper i naturen for at overleve.
I en fødekæde spiser rovdyr mindre dyr, mindre dyr spiser insekter, og andre dyr spiser planter.
Nævn eksempler på fødekæder.
Men også planterne kan slå hinanden ihjel. De planter, der har ideelle forhold i en bestemt biotop, fortrænger andre planter.
Nævn eksempler på planter, der klarer sig godt og fortrænger andre planter.
Dyr og planter kan komme til Danmark fra andre egne af verden. De kan volde stor skade i naturen.
Hvis de nye dyr ikke har naturlige fjender, kan de fortrænge andre dyr. Et eksempel er den iberiske skovsnegl, som også kaldes dræbersneglen.
Hvis de nye planter kan udnytte de danske biotoper bedre, kan de fortrænge de oprindelige planter. Et eksempler er kæmpe-bjørnekloen.
Disse dyr og planter kaldes invasive arter, fordi de invaderer biotoperne.
Nævn andre eksempler på invasive arter i Danmark.
Vi mennesker er dyrenes og planternes største fjende. Vi fortrænger den vilde natur ved at bygge byer og veje, ved at dyrke jorden og ved at forurene luften og vandet. Jægerne skyder de vilde dyr. Nogle mener, at det som regel kun går ud over de svage dyr, som alligevel ikke ville kunne overleve.