Emne

Verdens største ø

Grønland er 2.700 km fra nord til syd og er verdens største ø. Grønland ligger langt mod nord og når næsten helt op til Nord-polen.

Der er meget koldt i Grønland. Om vinteren er temperaturen for det meste under nul grader. Temperaturen om sommeren når kun sjældent over 15 grader.

Der er varmest i syd.

Polar-cirklen
Kan du finde polar-cirklen på kortet?

Nord for polar-cirklen er der lyst hele døgnet en del af sommeren og mørkt hele døgnet en del af vinteren.

Isen, du kan se på kortet, kaldes indlandsis. På kortet kan du se det sted, hvor isen er tykkest. Hvor højt når isen op ved den røde trekant?