Veksel-varme dyr har ikke som du en fast krops-temperatur på 37o. Deres temperatur skifter med temperaturen omkring dem. Mange krybdyr bruger meget tid på at solbade. De behøver varme for at formere sig og for at bevæge sig hurtigt. De får kun lidt krops-varme ved at fordøje og forbrænde den mad, de spiser.
De fleste af Jordens krybdyr lever i tropiske og sub-tropiske klima-zoner. Her er der varmt, og det er let for dyrene at holde en høj krops-temperatur. I tempereret klima skal krybdyrene kunne klare en kold vinter. Her er de nødt til at gå i vinter-dvale.