Udsyn

Lav en model over, hvordan skolen kan få vedvarende energi

En skole bruger en masse energi hver eneste dag. Der skal lys i alle klasselokaler og på gangene. Lærerne skal have strøm til deres computere, og du skal have strøm til din iPad eller computer.

Når du har idræt, skal du have et varmt bad bagefter, og når du vasker fingre på toilettet, bruger du lidt varmt vand. Det kræver alt sammen en masse energi.

Der er planer om at bygge en helt ny skole. Jeres klasse bliver spurgt, om I har forslag til, hvordan skolen kan bygges, så den bruger vedvarende energi.