Case

Hvor skal den nye lufthavn ligge?

Nyby vokser både, når det gælder indbyggertal og arbejdspladser. Byrådet har bestemt, at der skal bygges en lufthavn.

Der en del regler, der skal overholdes, når der bygges lufthavne. Længden på startbanen skal være mindst 1.500 m, der skal være mindst 2 km til den nærmeste større by – i dette tilfælde Nyby. Det skal være muligt at komme til lufthavnen med både bil og offentlig transport som fx bus og tog.

Beboerne i byen er bekymrede for, om lufthavnen vil give støjgener. De vil gerne have hjælp til at finde ud af, hvordan støjen kan mindskes ved at lave støjværn, fx som beplantning, jordvolde eller lignende.

Da lufthavnen måske skal ligge tæt på skolen, har I i klassen besluttet at undersøge, hvor godt støjværn virker.