Skoleelever rundt om i verden strejker og demonstrerer for et CO2-neutralt miljø. Byrådet i din by vil gerne høre, hvad du og dine kammerater vil gøre for at gøre jeres by mere bæredygtig.
Den skal i højere grad leve op til Verdensmålene og målet om, at Danmark skal være CO2-neutral i 2050.
Politikerne har indset, at uden borgernes hjælp kan målet ikke nås. Derfor har de bedt alle i kommunen om at komme med forslag til, hvordan byen kan blive mere bæredygtig. De vil især gerne høre børns og unges meninger, da I jo er fremtidens borgere i byen.
Det er en betingelse, at forslagene skal være realistiske, dvs. at de bygger på kendt teknologi og viden.