Den europæiske løvskov er meget ung. Den har kun eksisteret i 40.000 år. Det er kort tid, når planter og dyr skal tilpasse sig eller udvikle sig til nye arter. Til sammenligning har de tropiske regnskove eksisteret i 60 millioner år.

Skoven indvandrede i Danmark i takt med, at det blev varmere for 15.000 år siden, og isen smeltede væk. Birk og pil var de første træer, der kom. De har små frø, der let kan flyve langt med vinden. Eg og bøg kræver mere varme, og deres frø er store og tunge. De blev bragt til Danmark af fugle og dyr, som tog dem med sig.

Den oprindelige skov var lys og åben og præget af store græsædere som kronhjorte, vildheste, europæisk bison og urokser. De store dyr græssede mellem træerne. De forhindrede, at skoven voksede sig tæt ved at æde de fleste af de nye og spæde træer.

Græsæderne medvirkede til, at skovbunden i stenalderskoven rummede mange forskellige blomster. De åd græsset og ”lugede” dermed omkring de ikke så velsmagende blomster.