De nyeste verdensmål, der er kommet i stedet for 2015 Målene, hedder FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling. Der er 17 overordnede mål:

Mål 1.	Afskaffe alle former for fattigdom i verden.
Mål 2.	Stoppe sult, opnå fødevaresikkerhed og forbedret ernæring, samt fremme æredygtigt landbrug.
Mål 3.	Sikre et sundt liv for alle og fremme trivsel for alle aldersgrupper.
Mål 4.	Sikre alle lige adgang til kvalitetsuddannelse og muligheder for livslang læring.
Mål 5.	Opnå ligestilling mellem kønnene og styrk alle kvinders og pigers rettigheder og muligheder.
Mål 6.	Sikre at alle har adgang til vand og sanitet og at dette forvaltes bæredygtigt.
Mål 7.	Sikre at alle har adgang til pålidelig, bæredygtig og moderne energi til en overkommelig pris.
Mål 8.	Fremme vedvarende, inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst, fuld og produktiv beskæftigelse, samt anstændigt arbejde for alle,
Mål 9.	Bygge robust infrastruktur, fremme inklusiv og bæredygtig industrialisering og understøtte innovation.
Mål 10.	Reducere ulighed i og mellem lande.
Mål 11.	Gøre byer, lokalsamfund og bosættelser inkluderende, sikre, robuste og bæredygtige.
Mål 12.	Sikre bæredygtige forbrugs- og produktionsformer.
Mål 13.	Handle hurtigt for at bekæmpe klimaforandringer og deres konsekvenser.
Mål 14.	Bevare og sikre bæredygtigt brug af verdens have og deres ressourcer.
Mål 15.	Beskytte, genoprette og støtte bæredygtig brug af økosystemer på land, bekæmpe ørkendannelse, standse udpining af jorden og tab af biodiversitet.
Mål 16.	Støtte fredelige og inkluderende samfund. Give alle adgang til retssikkerhed og opbygge effektive, ansvarlige og inddragende institutioner på alle niveauer,
Mål 17.	Styrke det globale partnerskab for handling og øg midlerne til at nå målene.

Verdensmålene trådte i kraft den 1. januar 2016 og skal altså være opfyldt i 2030. De er mere ambitiøse end både WFS- og MDG-målene. Her er ikke noget med at halvere antal eller andel, nej sult og fattigdom skal udryddes helt. Er det nu realistisk? Nogle vil se tilbage på, hvordan det er gået med de tidligere målsætninger, og konkludere at disse ikke engang er nået. Hvordan skal vi fx helt kunne afskaffe sult, hvis det ikke engang lykkedes at opfylde målet om at halvere antallet af underernærede i Afrika på 15 år? Andre vil spørge, om vi har råd til at lade være med at sætte ambitiøse mål. For vi bliver flere og flere mennesker på Jorden, og vi skal deles om de samme ressourcer.

For FN er svaret, at vi skal tænke bæredygtigt. Fra kun at tænke i udvikling, skal vi tænke i bæredygtig udvikling. Hvis vi skal nå målene, er vi nødt til at tænke i helheder og ikke nøjes med at fokusere på enkelte delmål. Der er 304 såkaldte indikatorer, der skal måles på for at vurdere, hvordan det går med målsætningerne.

En del af kritikken af 2015 Målene er gået på, at det endte med at være en ”top-down”-proces. Med det mener kritikerne, at det blev rige lande, der hjalp fattige lande. Med verdensmålene skelnes der ikke længere mellem ”udviklede” lande og udviklingslande. Målene gælder nu for alle verdens lande, for vi har alle mål, der skal nås. Håbet er, at ved at se verdensmålene som en del af en bæredygtig løsning, bliver perspektivet et andet, end at nu skal vi løse nogle problemer. I stedet for at fokusere på enkelte mål, er det et samlet billede, der skal tegnes. Verdensmålene hænger sammen og fletter ind i hinanden og beskæftiger sig med at løse årsagerne til problemerne i stedet for at løse problemerne.

Et eksempel: Hvis vi skal udrydde sult (mål 2), er vi nødt til at stoppe fattigdom (mål 1), så befolkningerne har økonomi til at købe mad for. Det kræver, at alle har lige adgang til uddannelse (mål 4), og at der er arbejde til alle (mål 8). Dette kan kun gøres ved at udvikle et bæredygtigt landbrug (mål 12, 14 og 15), så der kan dyrkes mad og skabes arbejdspladser. For at udvikle et bæredygtigt landbrug, er vi nødt til at bekæmpe klimaforandringerne (mål 13) osv.

Leksikon

Leksikon