Emne

Hvad er en sans?

Der findes fem sanser der hver på sin måde medvirker til kommunikation. Sanserne kaldes syns-, høre-, føle-, smage- og lugtesansen. Fælles for sanserne er at de består af celler der bliver påvirket af en fysisk stimuli, og efterfølgende giver respons på påvirkningen. Hver sans har et bestemt område i hjernen, hvor nervesignalerne bliver modtaget og oversat til nerveimpulser. Nerveimpulserne føres herefter fra hjernen til de celler, der skal udføre en opgave.

Det er forskelligt, hvilken sans der er den vigtigste for det enkelte dyr. Hundes vigtigste sans er lugtesansen. Hunde har ca. 200 millioner lugteceller, hvor mennesket kun har 5-6 millioner. Størstedelen af hundens hjerne har noget med lugtesansen at gøre. Blandt hvaler er høresansen den vigtigste for at kunne overleve. Mange mener at menneskets vigtigste sans er synssansen.