Vidste du at carbon er et af livets vigtigste byggesten? Det indgår i organiske stoffer som fx kulhydrater, proteiner og fedtstoffer, men også i produkter som alkohol og eddike. Carbondioxid (CO2) indeholder også carbon. I atmosfæren er der ganske lidt carbondioxid - det udgør kun 0,038% af den samlede mængde luft. Alligevel har carbondioxid stor betydning for alle organismer og for jordens klima. Carbondioxid optager nemlig varme og er derfor med til at holde jorden varm. Carbon er en drivhusgas. Uden carbondioxid i atmosfæren ville jorden være for kold at leve på.