Case

En kødfattig kost

Kan man undvære kød?

Amalies familie vil gerne bidrage til mindre CO2-udledning, blandt andet ved at spise mindre kød. Familien indfører to kødløse dage. Alle i familien er dog ikke lige begejstrede. Især mener Amalies storebror ikke, han får nok protein. Han synes heller ikke, han bliver ordentligt mæt.

Amalie har dog hørt, at man kan få sit proteinbehov dækket uden at spise kød. Mæthedsfølelsen er anderledes i en kost uden kød, men Amalie mener, man godt kan vænne sig til at føle sig mæt uden at spise kød.

Der bliver diskuteret ved middagsbordet hos Amalie på de kødløse dage: Får man tilstrækkeligt med næringsstoffer, når man ikke spiser kød? Og gør det overhovedet en forskel for mængden af udledt CO2, at man undgår kød i kosten?