Emne

En varieret natur

Er mennesket Verdens farligste dyr?

Der opstår hele tiden nye plante- og dyrearter, men der uddør langt flere. Arter kan uddø på grund af ændringer i klimaet, eller fordi deres levested bliver ødelagt.

Mennesket har især de sidste århundreder været med til at reducere antallet af arter meget. Nogle dyr er udryddet på grund af jagt, fx mammutten og den tasmanske tiger. Mange arter er udryddet, fordi deres levesteder er blevet ødelagte.

I dag er mange arter truede, både i Danmark og på verdensplan. Det skyldes især, at deres levesteder bliver omlagt til landbrugsland for at skaffe afgrøder nok til alle mennesker.

I Danmark findes en Rødliste over truede og uddøde arter i Danmark. Menneskers levevis gør, at vi er den art der truer flest plante- og dyrearter.

Frøer lever i moser, som er en truet naturtype.