Ordet biobrændsel er en forkortelse af biologisk brændsel. Det vil sige stoffer, som er dannet ud fra biologisk materiale. De biologiske brændsler er dannet inden for samme år eller årti, som de forbruges. De fossile brændstoffer kul, olie og naturgas er derimod dannet for mange millioner år siden.
Når man afbrænder biobrændsel, frigøres den kemiske energi, der er oplagret i det organiske materiale. Man siger ofte, at biobrændsler er CO2-neutrale. Hermed menes, at planterne ved fotosyntesen har optaget samme mængde CO2 fra atmosfæren, som der frigives igen ved afbrændingen.
Biobrændsel er dog ikke altid [CO2-neutralt|CO2-neutral]. Det er det ikke, hvis man brænder træ fra en skov hurtigere, end skoven gendannes. I de fleste tilfælde er der også et energiforbrug forbundet med udvinding og forarbejdning af biobrændsler.