Energi har at gøre med evnen til at udføre et arbejde. Når du spiser, får du fx energi til at bevæge dig. Der findes også energi i benzin, som kan bruges til at få en bil til at køre. Der findes forskellige former for energi.

En genstand, der ligger så tyngdekraften kan trække den nedad, har potentiel energi. Jo højere den ligger, og jo tungere den er, jo større potentiel energi har den. En genstand, der bevæger sig, har kinetisk energi. Jo tungere og jo hurtigere, jo større kinetisk energi. Det gælder fx, når et æble falder ned fra et æbletræ og nærmer sig jorden.

Tilsammen kaldes potentiel energi og kinetisk energi for mekanisk energi.

Energien i molekylernes mikroskopiske bevægelser kaldes termisk energi. Ved højere temperatur har stofferne mere termisk energi.

Synligt lys, radiobølger, mikrobølger og UV-stråling er eksempler på elektromagnetisk stråling. Den energi, som strålingen bærer med sig, kaldes strålingsenergi.

Mange stoffer indeholder kemisk energi. De kan omdannes til andre stoffer og derved frigive energi i en anden energiform. For eksempel kan benzin brænde. Det reagerer med dioxygen (O₂) fra luften. Stofferne omdannes til carbondioxid (CO₂) og vand. I reaktionen bliver den kemiske energi omdannet til termisk energi og strålingsenergi.

Elektrisk energi har at gøre med elektroners bevægelse.