Stine ser sin mor potte stueplanter om. Hun tager potteplanterne op af deres urtepotter, ryster noget jord af og sætter dem så ned i urtepotterne igen med noget nyt jord fra en pose. Stine spørger hvorfor og får at vide, at det er nødvendigt for, at planterne skal have det godt. Stine kan godt forstå, at planterne skal have vand. Man kan jo nemt se, at de bliver helt tørre og visne, hvis jorden i urtepotten er helt tør. Men der mangler jo ikke jord i de urtepotter, som moren arbejder med. Og træerne i skoven kan blive meget store uden at få skiftet jord. Hvordan kan det hænge sammen?