Arkimedes’ lov: "En genstand, der nedsænkes - helt eller delvis - i en væske, vil blive påvirket af en opdrift (kraft opad) af samme størrelse som vægten af den væske, den fortrænger."

Som beskrevet i det forløb, som du lige har gennemgået virker loven også, hvis "væsken" er luft; og den virker også, hvis genstanden ikke er en egentlig "genstand", men er fx en portion luft. Det er densiteten, der afgør, om noget flyder eller synker.

En lille terning af jern på 1 cm³ vejer 7,9 gram. Når den kommer ned i vand, skubber den 1 cm³ vand væk. 1 cm³ vand vejer 1 gram. Opdriften på jernterningen bliver en kraft, der svarer til 1 gram, så den samlede kraft på terningen svarer til 7,9 g - 1 g = 6,9 gram nedad. Terningen vil synke til bunds, indtil den lander på bunden.

Men skibe af jern kan godt flyde på vand. Det er, fordi skibet ikke er massivt jern. Der er masser at luft og andre materialer inde i skibet. Hvis et skib vejer 1000 tons, så vil det synke så langt ned i vand, at det har skubbet 1000 tons vand væk. Så balancerer vægten af skibet lige præcis opdriften, og skibet synker ikke længere ned. Hvis der sættes mere last på skibet, fx 100 tons ekstra, så vil skibet synke ned, til det har fortrængt 1100 tons vand.

Hvis skibets indre fyldes med vand, kan det blive så tungt, at det ikke kan fortrænge nok vand til at flyde. Så synker det til havets bund. Derfor er skibe ofte forsynet med flere sektioner, så hele skibet ikke risikerer at blive vandfyldt på én gang. Små både kan være forsynet med skumfyldte dele, som slet ikke kan blive vandfyldte.

Is har en densitet på 0,92 g/cm³. Et stykke is på 1000 cm³ vejer altså 920 gram. Det kan altså flyde på vand. Det synker så langt ned i vandet, at det har fortrængt 920 gram vand. Men 920 gram vand er kun 920 cm³ vand. Når de 1000 cm³ is kun fortrænger 920 cm³ vand, så må de 80 cm³ is stadig stikke op af vandet. Langt hovedparten af et isbjerg, der flyder, ligger altså under havoverfladen.