Emne

Er der tyngdekraft i rummet?

Tyngdekraft på Jorden og i rummet

Det er tyngdekraften, der trækker dig ned mod Jorden og sørger for, at du ikke svæver ud i rummet. Tyngdekraften holder også atmosfæren på plads. Når man på fjernsyn ser astronauter arbejde i rummet, ser det ud, som om tyngdekraften forsvinder, når man er væk fra Jordens atmosfære.

Men tyngdekraften kan ikke pludselig holde op med at virke. Tyngdekraften er en af de grundlæggende kræfter i naturen. Den findes både i rummet og på Jorden. Men tyngdekraftens styrke bliver mindre, jo længere væk man kommer fra Jorden. I den højde, rumstationen befinder sig i, er tyngdekraftens styrke 90 % af, hvad den er på Jorden.

En astronaut i gang med eksperimenter uden for satellitten.