Emne

Hvordan opstår lys?

Lys kan opfattes som en strøm af fotoner. Hver foton bærer en lille portion energi med sig. For at skabe en foton, skal der altså bruges energi. Det ser vi mange steder i hverdagen. Hver gang der kommer lys, er der energi indblandet. Stearinlyset omsætter kemisk energi til lys og varme. Computerskærmen bruger elektrisk energi. Energien til Solens lys stammer fra kerneprocesser i Solens indre.