Når Oskar sover hos sin farfar, har han lagt mærke til, at vækkeuret med selvlysende visere bliver ved med at lyse hele natten. Oskar kender godt selvlysende ting, men de plejer at blive svagere i løbet af natten og så holde helt op med at lyse, inden det bliver morgen. En dag husker Oskar at spørge sin farfar om uret. Det viser sig, at farfaren også har et selvlysende armbåndsur, fra da han selv var dreng. Det blev kaldt et "dykkerur" fortæller han, og det er selvlysende på samme måde som vækkeuret. Oskar synes, at det er smart og spørger, hvorfor man ikke har sådan noget mere. Farfaren mener, at de vist bare gik af mode. De virkede jo også ved hjælp af radioaktivitet, og det er måske slet ikke lovligt mere...