Emne

Fødevareproduktion

Verdens produktion og forbrug af fødevarer belaster det globale miljø. I år 2050 forventes det at antallet af mennesker på Jorden er steget med 2,5 milliarder til 9,5 milliarder. Hertil kommer at der bliver flere der får råd til at spise mere. Især forbruget af kød forventes at stige.

På et tidspunkt kan det ende i en mangelsituation som vil udløse konflikter og måske krige om adgang til fødevarerne.

Hvis det ikke skal gå så galt, er det nødvendigt at omlægge fødevareproduktion og -forbrug, så det bliver mere bæredygtigt. Det kan ske ved at anvende metoder med en mere effektiv udnyttelse af gødskning og kunstvanding, mindre brug af pesticider og brug af nye afgrøder.

Kun lidt vand går til spilde ved at vande i huller som er gravet ved siden af træet. Foto fra Burkina Faso.