Affald kan spredes fra en del af Verden til en anden. Det kan ske med vinden eller med havstrømme. Mennesker og dyr kan også sprede affald og forurening.
Spredningen af forurening ses tydeligt i det arktiske område. Her har forskere fundet store koncentrationer af sundhedsskadelige tungmetaller i isbjørne, fx bly og kviksølv. Tungmetallerne stammer fra forurening i lande langt fra det arktiske område.