I 1987 blev bæredygtighed defineret i en rapport fra FN. Rapporten blev kaldt Brundtlandrapporten efter Norges tidligere statsminister Gro Harlem Brundtland: 'En bæredygtig udvikling er en udvikling som opfylder de nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare.'
Alt det vi producerer, og det vi foretager os i vores dagligdag, kan være mere eller mindre bæredygtigt. Med bæredygtighed menes at vore handlinger ikke gør varig skade på vore omgivelser.
Kan du give et eksempel på noget der er bæredygtigt, og noget som ikke er det?