Det er nødvendigt at skaffe flere fødevarer i Verden fordi befolkningen vokser.

Det er også nødvendigt at fordele fødevarerne mere ligeligt for at modvirke underernæring og fejlernæring.

Landbrugsarealet i Verden kunne i teorien øges til det dobbelte. Men meget landbrugsjord bliver ødelagt ved erosion, udpining, udtørring, m.m. Landbrugsjord forsvinder også når byer udvides og ved vejbyggerier.

Der forsvinder så meget landbrugsjord at det forventes, at det dyrkede areal pr. person i Verden bliver mindre.

Det meste af den jord, som kan omdannes til landbrugsproduktion, er
- sårbare naturområder, for eksempel tropisk regnskov
- næringsfattig jord der er besværlig og dyr at opdyrke
- arealer der udnyttes til græsning af husdyr.

Den tropiske rødjord er fattig på næringsstoffer. Jorden skal tilføres store mængder af gødning for at man kan få et stort udbytte. Det samme er tilfældet med mange af de græsningsarealer der bruges til fåre- eller kvægavl.

Udover større mængder af gødning kan bønderne bruge pesticider og genmanipuleret såsæd for at forbedre udbyttet. Metoderne har skabt det moderne effektive landbrug i de rige vestlige lande. Men de har medført forurenet grundvand på grund af nedsivende gødningsrester og pesticider.

Opdyrkningen af sårbare naturområder og ufrugtbar jord i ulandene er hverken miljømæssig, social eller økonomisk bæredygtige.

De fattige bønder har sjældent råd til den nødvendige kunstgødning, pesticider og genmanipuleret såsæd. De bliver taberne i konkurrencen med godsejere og storbønder. Herved øges den sociale og økonomiske ulighed.