Emne

Firkanter

Vandbassiner
Videoen viser, hvordan et rensningsanlæg virker.

Spildevandet løber igennem store kloakrør under jorden frem til et rensningsanlæg. Der er ca. 1.400 rensningsanlæg i Danmark.

Hvor ligger det nærmeste rensningsanlæg i dit område?

I rensningsanlægget løber vandet først gennem en stor rist. Risten fjerner større dele som fx plastik, der ikke er blevet opløst.

I det næste firkantede bassin står vandet stille, så sand og jord kan falde til bunds, og fedt kan flyde ovenpå.

I det første runde bassin fjernes det sidste slam, dvs. de sidste dele som ikke kan opløses. Slammet opbevares i en stor firkantet beholder.

I det andet runde bassin renses vandet for fosfor, som kommer fra gødning af marker. Fosfor kan gøre stor skade, hvis det kommer ud i vandløb, søer og havet.

I de to store 8-kantede bassiner sker en biologisk rensning. Der tilsættes bakterier, som fjerner de sidste skadelige stoffer fra vandet.

Det rene vand pumpes ud i havet, en å eller en sø.