I byernes midte findes der grønne områder. Man kalder de grønne områder for byens åndehuller. Her kan vi motionere, lege, spille og slappe af fra forurening og støj fra byens trafik.
De vilde dyr har også glæde af byens grønne områder. Her kan de finde mad og gode gemmesteder. Flere og flere vilde dyr tilpasser sig livet i grønne områder.
Hvilke vilde dyr har du set i grønne områder?