Emne

Negative tal og koordinatsystemet

En flyvetur

Der er 220 km i luftlinje mellem Københavns lufthavn i Kastrup og Karup lufthavn. Afhængig af vind og vejr tager flyveturen ca. 45 minutter.

Når flyet letter, har det en hastighed på ca. 200 km/t. Stigningsvinklen er ca. 15 grader. Tophastigheden på turen er omkring 420 km/t.

Undervejs når flyvemaskinen op i ca. 4 km's højde. Heroppe er det meget koldt. Temperaturen falder med mellem 25 og 30 grader i forhold til temperaturen i lufthavnen.

Landingen med automatpilot indledes 16 km fra landingsbanen. Når flyet lander, har det en hastighed på ca. 250 km/t. Landingsvinklen er 3 grader.