Emne

Regningsarterne og regneregler

Grundplaner

Når en arkitekt skal tegne en lejlighed eller et hus, tænker hun som regel først på funktionen. Hvor mange værelser er der brug for? Skal køkkenet være tæt på stuen? Er der behov for et bryggers?

Arkitekten skal også tænke på boligens placering på grunden. Hvordan ligger grunden i forhold til andre grunde og bygninger? Vender stuen mod syd eller vest? Hvilke rum skal vende ud mod en baggård?

Endelig er prisen for boligen afgørende. Jo større bolig, jo højere pris.

Derfor tegner arkitekten en grundplan, der viser størrelsen og rummenes fordeling.

Når planen er godkendt, venter det største arbejde. Hvordan bygges huset solidt nok? Hvor godt skal der isoleres? Hvordan skal varmesystemet indrettes?

Giv andre forslag til, hvad arkitekten skal tænke på.